Del­tag i en bør­ne­grup­pe

Hvad er en børnegruppe?

Hvis dine forældre er gået fra hinanden, kan du være med i en børnegruppe i Familieretshuset. Børnegruppen kan du bruge til at møde andre børn, som også har forældre, der er gået fra hinanden.

Du kan lytte til de andre børn, og du kan også selv fortælle. I kan måske snakke om, hvordan du har det med at have 2 hjem, eller hvordan du har det med din mors ellers fars nye kærester. Du kan få råd fra de andre børn om, hvad de har gjort, når tingene er svære. Du kan også hjælpe dem med dine gode råd.

Den forælder, du bor hos, kan du tilmelde dig en børnegruppe. Tilmeldingsblanketten er midlertidigt ude af drift, så din forælder skal sende en skriftlig henvendelse til Familieretshuset via e-boks eller post@familieretshuset.dk.

Hvad siger andre børn om at være med i en børnegruppe?

  • Det er rart at snakke med andre børn, der ved, hvordan det er.
  • Det er godt at høre, at andre kan have det som mig, så ved jeg, at jeg ikke er den eneste.
  • Vi kan hjælpe hinanden, hvis vi har nogle problemer.
  • Vi kan fortælle noget, som vi ikke kan sige til mor og far.
  • Jeg er blevet gladere.
  • Det er dejligt at kunne snakke, men der er også tid til, at vi kan hygge os sammen.
  • Vi får snakket om tingene og hører, hvordan de andre har det. Jeg har fået det bedre.
Børnegruppe

00:00

00:00

Spørgs­mål og svar

Andre børn med forældre der flytter fra hinanden

Pige der taler om problemer

Det hjæl­per at ta­le om det

Går du med en masse tanker? Det er vigtigt, at snakke med nogen. Du tænker måske over, hvem du vil bo hos, eller om du vil se en af dine forældre mere/mindre.

Et barn, der bor to steder

Når du skal bo 2 ste­der

Mange børn synes, det er rigtigt svært at bo to steder. Du har det måske på samme måde.

Et barn hvis forældre er uvenner

Når mor og far er uven­ner

Det kan være svært at forstå, hvorfor voksne er uvenner og ikke kan snakke ordentligt sammen. Forældre vil det bedste for deres børn, og det vil din mor og far også for dig.